Automatiseringsprojekter

Au2mate leverer kundetilpassede totalløsninger til styring af en hel fabrik såvel som løsninger til enkelte procesafsnit. Vores løsninger dækker alle faser fra råvaremodtagelse til pakkeri. Løsningerne indeholder tankstyring, pasteurisering, proces og CIP samt kommunikation med specialudstyr og standardiserede og forædlede maskiner, som indgår i processen. Løsningerne er forberedt, så de på en enkel og økonomisk fordelagtig måde kan tilpasses til fremtidige krav - også på ledelsesniveau.

For eksempel kan alle løsninger integreres med MIS & MES systemer med henblik på overordnet produktions- og økonomistyring.

Vores systemer bygger på platforme fra de førende leverandører af PLC/SCADA systemer og er designet i nøje overensstemmelse med den enkelte kundes ønsker og behov.

Den detaljerede kundetilpasning betyder ikke, at vi skal begynde forfra hver gang. Vores omfattende software bibliotek indeholder færdige, strukturerede softwaremoduler, som er testede og garanteret funktionsdygtige.

På den baggrund kan vi koncentrere os fuldt ud om dine ønsker og herudfra optimere på detaljer, funktioner og brugervenlighed.

Systemerne er skalerbare og kan udvides efter behov. Man kan starte i det små og løbende udvide anlægget. Herved sikrer du dig afkast på investeringen.