et videnscenter i mejeriautomatisering

Au2mate Academy er et videnscenter i mejeriautomatisering, som tilbyder uddannelse og træning af ledere, operatører og teknikere i mejeriautomatisering!


Mejerianlæggene bliver større og mere komplekse både med hensyn til processer og anvendt automatiseringsteknologi. Samtidig øges kravene til ydeevne, herunder optimering af processer, der kan reducere spild, energiforbrug og rengøringsmidler og desuden forbedre anlæggenes oppetid. Dette medfører at kravene til drifts- og vedligeholdelsespersonalet øges i forhold til kontinuerlig optimering, plus tid til diagnosticering og fejlretning på anlæggene og automatiseringssystemerne!
Au2mate Academy tilbyder specifikke kurser i mejeriautomatisering.Træningen henvender sig til både ledelse og driftspersonale, såvel som til teknisk personale og omfatter: automatiseringskoncepter, instrumentering, PLC, SCADA og MES opbygget efter fremherskende industristandarder og bedste praksis bl.a. S88 & S95.

Disciplinerne, hvor der kan tilbydes træning, er blandt andet: Betjening, hardware, software, instrumentering, OEE, sporbarhed, rapportering og dokumentation. Desuden tilbyder Au2mate Academy kundetilpasset uddannelse og træning efter aftale!

Au2mate råder over nye moderne undervisningsfaciliteter på vor adresse på Frichsvej i Silkeborg. Der er teorilokale samt et funktionsdygtigt procesanlæg med linjestyring, bestående af modtagelse, råvarelager, pasteur, buffertanke, udlevering/fyldning samt CIP anlæg. Anlægget er lavet i mini-skala til kørsel på vand. Anlægget er opbygget i industriel standard med instrumentering, PLC, SCADA & MES, således at teori og praksis kan trænes i sammenhæng!

Au2mate Academy pilot anlæg.